Kunstbog – Kommunikationens verdenshistorie

CoverI begyndelsen var ordet – kommunikationens verdenshistorie er en bog i feltet mellem kunst, kommunikation, filosofi og fremtid. Baggrunden er kunstmaler Jørn Bies 64 kvadratmeter store vægmaleri I Begyndelsen Var Ordet, som omhandler 30.000 års kommunikationshistorie – før og efter elektriciteten.

”Bogen er en hybrid mellem en kunstbog og en antologi og indeholder både en lang række udsnit med kunstnerens kommentarer og 13 unikke historier om kommunikation.

Indhold: Jørn Bie: Alting hænger sammen : intro. Otte paneler. Det nye menneske : interview med Jørn Bie. Udsnit og nedslag. 13 perspektiver på kommunikation (Sascha Amarasinha: Universets tone. Ole Fogh Kirkeby: Brevet til mig selv. Hanne Reintoft: Om at kunne, ville og måtte. Christian Have: 3000 år med storytelling : en statusopdatering. I slutningen er lyset / af Allan Alfred B. Hansted et al. Hans-Ole Hansen: Landskabets gåder – ordets kærlighed. Henrik Volmer: Ordene binder os sammen. Kirsten Brabrand: Hvordan ved du, at du ved? Troels Mylenberg: Tid til oplysning. Madeline Kate McGowan: Storbyens sirener. Martin Spang Olsen: Er “ordet” begyndelsen? Ole Lauth: Sprogets stof. Suada Demirovic: Historiens øjenvidner). Om tilblivelsen. Gitte Larsen: Hvem vil vi gerne være? : outro

Alting hænger sammen

Jeg var omkring 10 år, da jeg havde en drøm, som gentog sig med mellemrum de næste par år. Jeg drømte, at jeg havde malet et stort billede – så stort, at det fyldte hele mit synsfelt. Foran billedet stod en masse mennesker i stilhed og betragtede billedet. De stod der længe, og så begyndte de at nikke, og en efter en sagde de: ”Ja, det er sandt, det er virkelig sandt!” Dengang tænkte jeg, at sådan vil jeg male, når jeg bliver stor og er blevet kunstner. Fire-fem år senere tog min far, der var billedkunstner, til Mexico for at møde de mexicanske kunstnere og deltage i et grafisk kollektiv, der var blevet dannet. I brevene, han skrev, blev jeg betaget af de store murmalere i Mexico, der sagde om deres store mexicanske identitets- murmalerier: ”Vi vil male billeder, som analfabeter kan læse.” Det gik direkte ind i mit hjerte! Sådan en kunstner ville jeg være. 40 år senere, i 1994, afsluttede jeg to store væg- malerier i Antigua, Guatemala, hvor jeg da havde boet i 16 år. De to billeder handlede henholdsvis om mayakvindens og mayamandens verden. Jeg oplevede, hvordan mayaindianere kom ind og stod et stykke tid foran billederne, hvorefter de nikkede og sagde: ”Ja, det er sandt, det er virkelig sandt!” Dengang besluttede jeg, at hvis jeg nogensinde skulle rejse tilbage til Danmark, ville jeg forsøge at male store identitetsbilleder, og et af dem skulle handle om menneskets kommunikations- bestræbelser gennem tiden, og titlen skulle være I Begyndelsen Var Ordet.

Den lokale tv-station

I skrivende stund – i Danmark, august 2010 og yderligere 15 år senere – er jeg ved at afslutte et 65 kvadratmeter stort vægmaleri om kommunika- tion gennem tiden med titlen I Begyndelsen Var Ordet. Værket er bestemt til at hænge på TV2 ØST i Vordingborg, fordi jeg synes, at en lokal tv- station er kommunikation, så det brager, og har et helt andet publikum, end de nationale tv-station- er. Jeg bor på Møn, og det lokale liv har altid sagt mig meget – uanset hvor jeg har været. Det gælder også medierne, fordi der bringes historier af lokal interesse og ikke de store indkøbte nyheder, man alligevel ikke kan forholde sig til. Hvad skal jeg som seer f.eks. stille op med nyheden om, at et tog er afsporet i Indien, eller at en seriemorder er løs i Paris. Billedet er selvfølgelig for alle, men det er først og fremmest henvendt til børn og unge, som kan hente undervisning om kommunikation og histo- riefortælling ud af det. Da jeg begyndte på billedet i 2007, havde jeg forberedt mig et par år med skit- ser og research. Jeg læste en masse om menneskets kommunikationsbestræbelser gennem tiderne, og jo mere jeg satte mig ind i myter, legender og mytolo- gier, gik det op for mig, at mennesket på Jorden kun har én universel grundlæggende mytologi. Den varierer forskellige folkeslag, stammer og grup- per imellem, men er i bund og grund den samme. Gennem historien har mennesket kun søgt forkla- ringen på sig selv og en forståelse af de fire centrale spørgsmål, som er på billedet: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvor går jeg hen? Og sammen med hvem?

En verden med og uden elektricitet

De fire spørgsmål har ført mennesket ud i alle mulige eksperimenter og opfindelser, krige og undertrykkelse, kunstformer, litteratur og så videre. Uanset hvor meget mennesket synes at forstå, udvikle og kunne forklare, banker den “Universelle Længsel” efter at forstå sig selv på. Alting hænger sammen. Intet eksisterer i sig selv, og alligevel er vi hver især enestående væsener. Netop dét ville jeg male og vise: At alt er forbundet i et stort felt af energi og bevægelse.

Da billedet totalt er 16 meter i bredden og malet i fire vinkler, som følger trappeforløbet i indgangen til tv-stationen, besluttede jeg at vise to verdener i hver sin fulde cirkel – en verden uden elektricitet og en verden med. Den første cirkel til venstre repræsenterer men- nesket på Jorden de sidste 30.000 år med de ældste tegn og hulemalerier. Her ses menneskets langsom- me udvikling og eksperimenter med samfundssy- stemer, trossystemer, arkitektur, politiske systemer og så videre. Den anden cirkel til højre repræsen- terer de sidste 140 år, hvor vi har haft elektrisk lys, og hvor de elektriske og senere digitale muligheder booster menneskets bestræbelser til udvikling, frem- gang og velstand – såkaldt “civilisation.” I min optik har vi på det nærmeste skabt en hysterisk menne- skeklode i vild konkurrence med os selv, og nu – i denne tid – står vi på kanten af kloden og skal tage stilling til vores egen arts overlevelse.

Universet er inde i os selv

Jeg har valgt at male menneskets kommunika- tionsbestræbelser i form af tegn, skrifter og bygninger fra de tidligste tider og frem til i dag. Ikke store og mægtige mænd, krige og borganlæg, men mere steder, der er bygget, fordi de samlede mennesker, der søgte fred og fordybelse med deres eksistentialistiske spørgsmål. Jeg har også valgt den genkendelige naturalistiske stil, og så har jeg ikke mindst villet sætte hændelser sammen på nye måder og på tværs af kulturer, årstal og lokaliteter. Det har jeg gjort for at vise, at mennesket som regel opfinder og udvikler sig af nødvendighed, når tiden er rigtig, og når erfaringen er tilstede – ofte på tværs af tid og sted.

Jeg vil vise, at troen på guder kan styre en hel kultur i hundreder af år, men også at de af en eller anden grund forandres eller ligefrem skiftes ud. Menneskets trang til at tro skiftes imidlertid ikke ud, men fortsætter med nye guder og nye ideolo- gier. Vi har hver vores opfattelse af livet, hver vores sandhed. Flere og flere begynder også at forstå, at vi skal finde svarene på vores spørgsmål inde i os selv. – og at hele universet er inde i os selv!

Fremtiden har altid været der

Når myterne og legenderne forsvinder, fravælges identiteten hos den enkelte og hele folkeslag. Af- helligficeringen er i fuld gang sammen med en hel masse andre faktorer som global økonomisk krise, en omfattende moralsk krise og en klimakrise. Klimaforandringer har der altid været, og mennesket er gået fra den ene krise til den anden i den meget korte tid, vores art har været på denne klode. I lang tid var jeg lige ved at hoppe på den negative kollektive bølge af frygt om jordens og menneskets tilstand, fordi jeg var vred og skuffet på menneskeheden. Nu ser jeg anderledes på det, og især kan jeg ikke afslutte det store billede om menneskets kommunikative bestræbelser med et vredesudbrud og en løftet pegefinger. Hvad ville det bringe?

Der sker så meget i menneskenes verden i denne periode – også mange positive tiltag. Vi begynder at indse, at kloden er en levende orga- nisme, som vi er nødt til at samarbejde med, hvis vi som art skal have en tålelig fremtid. Når vi skal lære klodens sprog, som vi har kunnet engang, skal vi ligesom med alle andre ting, man skal lære, også af-lære, og det vil sige værdisætte og handle ander- ledes. Sådan har jeg valgt at afslutte min billedvæg: Med et billede af den fremtid, der altid har været der – lige nu i morgen. Ingen dommedagsprofetier eller et billede af en mennesketype, der holdes i gang på alle mulige piller og uendelige tilbud om fordummelse og apati. I stedet for et selvhelbre- dende menneske, der har indset, at dets potentialer er uendelige, og at vi alle har det samme ophav, de samme byggesten og en fælles fremtid. Jeg er fuldstændig sikker på, at mennesket inden så længe vil stå og kigge på sig Selv og på Universet – og vil nikke og sige: ”Ja, det er sandt, det er virkelig sandt!”

På sin retteplads

Først og fremmest en tak til dig, Jørn, fordi du tog mig med på rejsen i din kunstneriske vision. Det har været berigende, fordi jeg har stået over for et menneske af en helt særlig støbning. Du har en helt særlig historie at byde ind med, og det har været en enestående rejseople- velse. Jeg er stolt over, at det faldt i mit lod at være med til at gøre din vision til virkelighed. Når jeg møder på TV2 ØST og går op ad trappen og ser dit maleri om kommunikationens historie, frydes jeg til stadighed. Jeg bliver i det hele taget altid glad og opstemt, når jeg beretter om Jørn Bies kamp for sit værk, fordi det er et godt og smukt billede af, hvad dansk kultur og et enkelt individ kan præstere. Et flot eksempel til efterfølgelse i en verden, hvor alt bliver mere og mere flygtigt og ligegyldigt. Da jeg for år tilbage første gang mødte Jørn, gjorde jeg mig ingen forestilling om, at jeg stod foran en kulturpersonlighed, der var drevet af en helt særlig lyst til at gennemføre sine kunstneriske visioner. Dengang var Jørn stærkt optaget af “Projekt Klarhed”, hvor han i stormalerier ville beskrive en række kulturfaktorer for at skabe større bevidsthed om vores kulturhistorie. Han var netop ved at afslutte et 86 kvadratmeter stort værk om den sociale historie, som nu hænger på Egmonts Højskole. “Projekt Klarhed” var et fantastisk projekt, men desværre blev det et af de projekter, som ikke fik lov til at nyde fremme, fordi Jørn ikke ville indordne sig diverse smagsdommere. Det var hans idé, og det var hans pensel, der skulle fuldføre det.

For snart fem år siden fortalte Jørn mig om sit næste projekt over en kop kaffe. Han ville i gang med endnu et stort maleri om kommunikationens historie, og han havde udset sig TV2 ØST som det sted, hvor maleriet skulle hænge. Jeg havde selv et ønske om at åbne TV2 ØST for omverdenen og få gjort områdets befolkning interesseret i, hvad der foregår inde bag murene. Jørns værk om kommunikationen matchede dette ønske perfekt, fordi TV2 ØST netop er sat i verden for at kommunikere og binde en region sammen. Min interesse var vakt, og TV2 ØST var parat til at give vægplads til værket forudsat, at Jørn kunne få værket finansieret via fondsmidler. Jeg tvivlede på, at det var muligt, men en sådan tvivl havde Jørn ikke. Han var kompromisløst besat af en helt særlig lyst til at fuldføre dette værk, og den kompromisløshed skulle vise sig at blive en rød tråd i hele værkets tilblivelse. Jørn havde udset sig tv-stationens indgangs- parti som stedet, hvor det skulle hænge. Også her var han kompromisløs: For en trappeopgang med 180 graders drejning er ikke det nemmeste et sted at placere et stormaleri. Det giver nogle helt særlige udfordringer, men også en helt særlig kunstoplevelse. Det havde jeg ikke set, men det havde Jørn helt tydeligt.

I 2007 gik Jørn i gang med arbejdet. Det stod hurtigt klart, at det ville blive op ad bakke med at finde de fondsmidler, der skulle finansiere værket og i sidste ende betale Jørn en dagløn, han kunne leve af. Det kunne ikke stoppe Jørn. Han fortsatte arbejdet, men uden en helt fantastisk opbakning fra sin hustru, Kirsten, var det nok ikke gået. For det kræver sin mand/ kone at se ægtefællen knokle løs uden sikkerhed for at få arbejdet betalt. Netop den manglende finansiering var da også lige ved at få værket til at glide TV2 ØST af hænde, men den 15. juni 2010 var maleriet I Begyndel- sen Var Ordet på sin rette plads.

Værket udspringer af Jørns helt unikke fortolkning af kommunikationens historie helt frem til dagens digi- tale samfund. Det afslører, at Jørn er et usædvanligt vi- dende menneske, og den dag i dag fatter jeg stadig ikke, hvordan han kunne holde styr på al den viden, som værket rummer. Det vidner både om Jørns klogskab og hans brændende interesse for den verden, vi lever i.

Bogen er en hybrid mellem en kunstbog og en antologi om Jørn Bies 64 kvadratmeter store vægmaleri, der omhandler 30.000 års kommunikationshistorie. Bidrag fra blandt andre Ole Fogh Kirkeby, Martin Spang Olsen, Hanne Reintoft, Christian Have, Troels Mylenberg, Sascxha Amarasinha og Ole Lauth.
Forlagets beskrivelse, H.O.F.

 

”Jørn Bies maleri I Begyndelsen Var Ordet er en gave til menneskeheden. Det er stort på alle mulige måder, og med bogen kan du dykke ned i det og blive klogere.”
Erland Kolding Nielsen,, direktør Det Kongelige Bibliotek

 

Præsentation af Jørn Bies (f. 1939) vægmaleri I begyndelsen var ordet og dets tilblivelse. Tretten tekster tager udgangspunkt i maleriet og causerer fra forskellige perspektiver over emnet kommunikation.
Bibliotekernes beskrivelse

Forlagsredaktion og redigering: Gitte Larsen. Cover og layout: Stine Skøtt Olesen. Illustration og foto: Jørn Bie
House of futures press. Nybrogade 26a dK – 1203 København K. www.hofpress.dk
160 sider, illustreret i farver + 1 bilag. Sprog: Dansk Trykt hos ibX, www.ibxpress.dk. Printed in denmark 2011. 1. udgave, 1. oplag. isbn: 978-87-994785-0-7.

Bogen er udgivet med støtte fra Nordea-fonden